Books

 

Cykeldigte 1904-2019 (digte, 2020)

af Peter Alsted

(danish only)

Tag med på cykeltur gennem 19 viser og digte fra 1904 og 2019. Den foranderlige natur, mødet med fremmede, skybrud og hundeangreb folder sig ud over siderne, hvor oldefar og oldebarn med 115 års mellemrum er på hver sin tohjulede rejse. I 1904 skrev forfatter Peter Alsted »Cykleviser« som en hyldest til jernhesten. 115 år senere cyklede hans oldebarn Peter Alsted fra Danmark til Grækenland for gennem langsomheden at tage temperaturen på medmenneskelighed i Europa. En tur på 3.746 km, hvor han overnattede hos fremmede eller i det fri. Oplevelserne er sammen med en genudgivelse af oldefarens »Cykleviser« blevet til denne digtsamling, som kan læses fra begge ender. Man kan enten begynde i 1904 eller i 2019.

KØB BOGEN HER.

"En fryd at læse forskellene i sanselighed og naturens virkning med 115 års afstand."
Politiken
♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

“En lille, stram tandemsamling, der viser oldebarnets ømhed over for sin slægtning og poesiens bue over mere end hundrede år.”
Weekendavisen

”Hver gang, at jeg har læst bogen igennem, har jeg fået noget nyt med mig.”
Bogens Liv
★★★★★

"Reflekterende og gennemtænkte digte.
Han har dæleme ordet i sin magt og skriver smukt og indlevende."
Bogblogger.dk

“Meget veludført og smuk ide, at sammenholde oldefarens originale "Cykleviser" fra 1904,
kort efter væltepeter-cyklen, og oldebarnets cykeldigte-tur til civilisationens ophav Grækenland.
Fine poetiske cykeldigte og betragtninger i hver deres tidsaldre.”

Bibliotekernes lektørudtalelse

Sorte Scener (roman, 2007)

af Peter Alsted

(danish only)


Tre drenge er på flugt fra deres fædre. Jakob er stukket af på grund af sin ildesete lidenskab for film for at arbejde som filmoperatør. Hans lillebror Johan er den indelukkede dreng. Han er på flugt ind i sig selv og drømmer om en pige, som han ikke ved, hvad hedder. Så er der Levi. Den sidste af de tre, der giver sig selv et nyt navn, på flugt fra sin far, der vil slå ham ihjel.

Dette er skæbneberetningen om tre ensomme drenge, deres møde med sig selv og deres forhold til biografen Staniland. De har det til fælles, at ingen af dem er accepteret for at være den, de er. Og hvad sker der, når andre ønsker, at man er en anden, end den man i virkeligheden er? På blot seks dage forandres alting. Hver af drengenes historier flettes sammen i et net af navne og identiteter, der leder hen til et skæbnesvangert møde, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed synes opløst.

"Sorte scener er intenst og skarpt skåret hele vejen,
og det varsler godt for Peter Alsteds næste bøger."

Kristeligt Dagblad

"Ambitionerne fejler ikke noget. Det gør talentet heller ikke.
Rystende stærk læsning."

Lokalavisen Frederiksberg

Sorte scener kulminerer i en dramatisk slutscene,
der heldigvis efterlader læseren i en tilstand af ægte tvivl og ængstelse.”
Weekendavisen

Køb bogen her